Hvis du ligger inde med en god historie og du gerne vil fortælle den, så send den til web-tenderen. Den skal helst sendes elektronisk, så letter det web-tenderens arbejde.

Web-tenderen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte historier/fortællinger.                     Flere historier

Brumme var engang i halvfjerdserne supervisor i Plumbing Shoppen.

Navnet Brumme kom fra at han altid gik og små brokkede sig, men var i bund og grund en flink og behagelig arbejdsgiver.

På et tidspunkt kaldte han folkene sammen og gav dem en regulær skideballe for at drikke bajere i arbejdstiden.

Der blev truet med alskens ulykker, her i blandt fyring, hvis man ikke straks stoppede, denne ellers fornøjelige beskæftigelse..

Da man på det tidspunkt skulle være i Grønland i 2 år, inden man fik skattefritagelse fra Danmark var det jo en alvorlig sag, og folkene stoppede straks drikkeriet.

Nu skete der så det, at folkene begyndte at kede sig, og de gik i gang med at passe deres arbejde, - når de nu alligevel  var der.

Efter en uges tid var de ved at drive Brumme til vanvid, for det var jo umuligt for ham at skaffe alt det arbejde, når alle var så aktive.

Efter nogen tid kom Brumme over i kaffestuen under en pause, satte 2 kasser øl på bordet og sagde: "nu gider jeg fandme ikke se på jer mere".

Og vupti - straks var alt tilbage ved det gamle.

Top

Den Danske betjent blev i folkemunde kaldt landbetjenten. Betjenten var udstationeret i nogle år fra Danmark.

Ligeledes en gang i firserne skulle landbetjenten arrestere en kvindelig hotelgæst på den civile side. Kvinden var lidt beruset og satte sig til modhverve, hvilket resulterede i at betjenten kom alvorligt til skade med sin hånd.

Landbetjenten havde også en schæfer hund som han i følge rygterne opdragede ret hårdhændet, og da landbetjenten nu var skadet, tog han hunden med over i NCO klubben om aftenen, hvor en transit gæst skabte lidt tumult. Da han kommanderede hunden efter personen, gik det galt med kommunikationen mellem hund og fører, idet hunden bed landbetjenten i den skadede hånd.

Moralen er at hvis man skal have en ven, skal man gøre sig fortjent til det, selv om man er den stærke.

Indtil 1980 skulle man opholde sig i Grønlang i 2 år, for at blive fritaget for skattepligt i Danmark, og man betalte ikke skat til Grønland.

Det siger sig selv at hvis du manglede et halvt år i at blive skattefri sagde man ikke ledelsen alt for meget i mod, af frygt for fyring, og nogen gange sad fyresedlerne temmelig løst.

Engang kom Brumme op at skændes med et par af folkene i Plumbing shoppen. De skændes om hvordan et stykke arbejde skulle udføres.

Til sidst gik Brumme ind på sit kontor og smækkede med døren så det gav genlyd i hele shoppen.

Efter en stund åbnede han døren og råbte:" man kan sgu godt mærke i er blevet skattefrie", og smækkede med døren en gang mere

Top

Engang i halvfjerdserne blev der rapporteret skud fra Black ridge. Det var midt i rensdyrsæsonen, og SP'erne blev straks sendt derop.

Da de ankom til toppen kunne de kun få øje på en gummiged og de spurgte straks føreren om han havde observeret skud, hvilket han benægtede. Samtidigt foretog SP'eren en rutinemæssig undersøgelse af gummigeden og arealet omkring denne, men fandt ikke nogle spor.

Nu var SP'erne ikke ligefrem blandt dem som stod i kø ved universiteterne, så hvis han havde undersøgt skovlen på gummigeden, som var hævet så højt som muligt havde han opklaret sagen, for i skovlen var både gevær og rensdyr.

Top

I starten af firserne var der en kølemontør som efter 6 års ansættelse havde besluttet sig for at sige op, og rejse hjem til Danmark.

Nu var dette der med naturen ikke lige noget for kølemontøren. Faktisk var hans længste gå tur mellem bygning 668 og NCO klubben. En strækning på ca. 500 m. En gang tidligere havde han sammen med biografdirektøren  vandret til roklubben, men de blev hurtigt trætte, så da de nåede broen, tomlede de den resten af vejen. På den strækning havde det endda været nødvendigt med et par ølpauser, så det må have været rent sagt umuligt at overskue den lange vej til Roklubben.

En uges tid inden kølemontøren skulle rejse til Danmark, fik han den skøre ide at køre en tur op på Black ridge. Da han kom retur, spurte kollegerne ham, hvad han syntes om landskabet deroppe, hvortil kølemontøren svarede, at hvis han havde vist at der var så kønt der oppe, ville han have kørt der op noget oftere.

Kollegerne nænnede herefter ikke at fortælle om alle de andre smukke steder i Sondy.

Top

En af havnearbejderne havde svært ved at komme op om morgenen, og da han efter utallige advarsler blev truet med fyring, måtte han jo gøre noget drastisk.

Lidt længere nede af gangen boede biografdirektøren. Direktøren vågnede altid tidligt om morgenen. Dette skyldtes at han kom tidligt i seng, efter en som regel meget våd happy hour. Så når direktøren vågnede tidligt var det ikke af lyst, men af tørst.

Direktøren havde et anderledes problem end havnearbejderen, men det skulle dog komme til at forbinde de to uløseligt.

Direktøren rystede noget så forfærdeligt, og for at komme i gennem dagen fyldte han nogle cigarhylstre op med whisky, så han kunne få en lille en i løbet af dagen. Problemet var blot at det var ham umuligt at ramme cigarhylstrene, når de skulle fyldes op.

En aften kom direktøren og havnearbejderen til at tale sammen, og efter en stund ved baren, fik de løst op og fortalte hinanden om problemerne, som hvilede som en tung tordensky over dem. Pludseligt gik der et lys op for dem, - utroligt men løsningen på deres problemer havde jo hele tiden været ret foran dem.

Direktøren kunne komme op om morgenen, og havnearbejderen rystede ikke så slemt, så de aftalte, at direktøren skulle vække havnearbejderen om morgenen, hvor han til gengæld skulle fylde cigarhylstrene op.

En noget speciel aftale, men den løste jo deres problem, hvert ifald kortsigtet.

Direktørens chef havde i øvrigt haft et godt øje til ham i mange år, men det var aldrig lykkedes chefen at tage ham i at drikke på fersk gerning.

Han undrede sig åbenbart ikke over at direktøren gik rundt med flere cigarhylstre i skjortelommen, men aldrig set ham ryge en cigar.

Top

Engang i firserne besluttede Amerikanerne at flyve en hashhund til Sondy.

Hunden ankom en sen eftermiddag , lige da happy hour var ved at starte i NCO klubben, med C141 flyet fra Thule, hvor den havde været i tjeneste.

På bedste militær vis skulle hundens ankomst være hemmelig, men det lykkedes ikke rigtig - rygtet var lynhurtigt ude over hele basen og nåede også NCO klubben, og i den efterfølgende halve time var der en del personer som skulle skynde sig hjem i barakken for "at ordne vasketøjet", så der var rigelig plads i baren  under denne happy hour. Til gengæld var der fyldt en time senere, da folk skulle have dulmet nerverne.

Sådan en hashundersøgelse forgik med stil, og hunden havde selskab med 2 SP'ere, et par højerestående amerikanske officerer, den Danske Liaison Officer, Landbetjenten, samt andet godtfolk. Så der var nok ikke så sært hvis hunden var en smule forvirret.

Første gang hunden gjorde tegn til at der var hash på et værelse blev der stor opstandelse, men da man låste sig ind på værelset fandt man en civil Amerikaner som var på gennemrejse fra DEW-linen, og han sov blot en fredelig brandert ud blandt et halvt hundrede øldåser, men ingen hash.

Man fortsatte ned i en barak hvor der kun boede Danskere, og ud for et af værelserne gjorde hunden igen tegn til at her var der noget at finde.

Da det var en Dansk statsborger som var involveret kunne man ikke bare låse sig ind på værelset, og beboeren var på vagt, og kunne ikke umiddelbart forlade sin arbejdsplads.

Efter en rum tid fandt man dog en afløser som kunne overtage vagten, og beboeren komme hjem at låse op.

Det har nok været lang og trang vej fra hans arbejdsplads og hjem i barakken, for han var kendt for at nyde en pibe i ny og næ, mest i ny.

Da beboeren med rystende hænder, og hunden i hælene på ham og med gebisset fremme, åbner døren indtil værelset, sker der noget i hurtig rækkefølge. Beboeren havde en kat, og denne sprang lige i hovedet på hunden.

Efter den episode blev de høje herrer enige om at aflyse operationen, da hunden åbenbart havde en dårlig dag.

Det var egentlig ulovlig at have kat i Grønland og man måtte slet ikke have den på Basen, men kattens overfald på hunden, sammen med hundes tidligere dårlige resultater, gjorde at  man glemte alt om katten.

Havde man trukket hunden ud til vandledningen, bagved barakkerne, var det nok gået helt anderledes, for det var der "de som skulle ordne vasketøjet" havde gemt de små sølvkugler.

Stakkels hund, den fik ingen ekstra aftensmad, og næste morgen blev den sat på flyet tilbage til Staterne.

Top

Stopklodsen.

Alle som har kørt en US Air Force bil hadede en regel, som dog var ufravigelig - stopklodserne af træ skulle benyttes hvis bilen holdt i tomgang, og det gjorde de ofte om vinteren.

En gang i firserne, i den mørkeste vinterkulde, parkerede et par montører fra Heating Shoppen uden for Heating Plant, som var i hjørnet af messebygningen mod 664 og Water Plant.

De havde glemt at ligge stopklodserne under hjulene, og det opdagede deres supervisor som straks gik i gang med at forklare montørerne at de skulle bruge stopklodser, på et sprog som ingen kunne misforstå, uanset hvilken nationalitet de havde.

Da "ballen" var overstået og man var blevet nogenlunde gode venner igen, fulgtes de ud af Heating Plant,  og opdager til deres forskrækkelse at supervisorens bil var pist væk.

I den efterfølgende debat kom der mange teorier frem om den netop begåede kriminelle handling. Pludselig får den ene af de tre øje på 2 lyskegler som lyser ret op i himlen nede fra pladsen hvor istraileren var placeret.

Ak - det viste sig at være de forbandede stopklodser som ikke var benyttet, og bilen var hoppet i bakgear og rullet hen til og ned af skrænten til istraileren. som var ret stejl, så den stod og lyste ret op i himlen.

Efter den episode lod supervisoren andre om at dele "baller" ud når de havde glemt stopklodserne.

Top